07-04-12 Historikere vil have adgang til PETs arkiver.

Wendler-Petersen udvalget har afsluttet deres arbejde efter 14 år, og konkluderer bl.a, at de mange nye udvidelser af PETs beføjelser kræver at der arbejdes med andre muligheder for kontrol med tjenesten end det hidtidige Wambergudvalg.

Bomben i Søllerødgade 1992.[1]

Hvad Demos Nyhedsbrev skrev om bomben i Søllerødgade og drabet på Henrik Kristensen.

Den 16. marts 1992 eksploderede en bombe i Internationale Socialisters lokale i Søllerødgade i København. Redningsfolkene bjærgede fra brandstedet liget af en person, der havde været i bygningen på sprængningstidspunktet, og som var blevet dræbt af eksplosionen. Den dræbte var vores kammerat Henrik Kristensen aktivt medlem af Internationale Socialister og medlem af Fællesinitiativet Imod Racisme (FIR).

Sagen er ikke opklaret. Allerede et år efter attentatet var efterforskningen sat på lavt blus.

Bombesprængningen i Søllerødgade opfattedes af de fleste som et politisk mord, men på højrefløjen havde man kun et skuldertræk tilovers for mordet. Medlemmer af den danske forening pastor Søren Krarup og Harry Vinter mere end antydede, at IS medlemmer selv skulle stå bag bomben.

Og Politiet og pressen anvendte dengang megen tid på at efterforske, hvorvidt gerningsmanden skulle findes på venstrefløjen, og være udtryk for interne splittelser. Et udtryk for politiets og PETs snæversyn og enøjede fokus på at ”fjenden” fandtes til venstre i det politiske spektrum. PET skriver kritisk om sagen at IS ”straks antog”, at det var et politisk attentat, hvad de mellem linjerne ”ikke antog”.

I dag 20 år efter er sagen stadig ikke opklaret, men er arkiveret.

Set i lyset af de aktuelle afsløringer i Tyskland, hvor voldsparate nynazister i årevis har begået mord, har bombet huse og organisationer, og hvor det tyske sikkerhedspolitis arbejde nu offentligt kritiseres for at være sjusket og skandaløst, er det på tide at kræve genoptagelse af Søllerødgade sagen.

Hvor mange spor blev overset? Hvor blind var efterforskningen overfor det politiske motiv i sagen? Hvorfor var PET kommissionen ikke mere kritiske i deres beskrivelse af sagen?

Hvordan blev bomben afleveret?

Bomben i Søllerødgade blev sandsynligvis afleveret af Posten, som pakke eller stort brev. Brevbomben kunne med avanceret sprængstof og elektronik fremstå som et ganske almindeligt brev, men kan forårsage stort tryk og flammevirkning. Særligt militære sprængstoffer er karakteristiske ved at være svært antændelige, og kan derfor håndteres i posten uden at udløses. 30-50 gram sprængstof er tilstrækkeligt til at slå det menneske ihjel, der åbner posten.

I Søllerødgade betød trykket fra eksplosionen, at hele facaden blev trykket ud, og gav indirekte en stor mængde sprængstykker, fordi inventar blev blæst gennem lokalet. Sprængningen anrettede store skader på bygningen og udløste en voldsom brand, som først efter et større slukningsarbejde blev nedkæmpet. Brandinspektøren mente, at der var tale om en gaseksplosion, og derfor blev en stor del af inventaret smidt ud på gaden, hvor brandsluknings- og spulearbejdet fortsatte. Voldsomheden af eksplosionen og følgerne af slukningsarbejdet betød, at der var meget få spor at arbejde med fra brandstedet.

Hvor kunne de voldsberedte grupper skaffe våben og sprængstoffer fra?

De militære og halvmilitære depoter var aldrig sikre nok[2].

Der blev, i en årrække før bomben i Søllerødgade eksploderede, stjålet store mængder våben fra hærens materielkommando. Som eksempler kan nævnes, at fra 1960érne til 1986 blev ca. 1000 våben meldt bortkomne. Ca. 2/3 var bortkommet ved tyveri. Fra 1971 til 1986 blev registreret ca 35.600 stk. ammunition og 19 sprængladninger som bortkomne. Materialet blev aldrig fundet.

Fra hjemmeværnet blev der registret tyveri både af våben og sprængstoffer. Men her var det også vanskeligt at komme problemet til livs. Én af årsagerne til de mange tyverier var at hjemmeværnsfolkene opbevarede deres våben i hjemmet. Et sikkerhedsmæssigt dilemma. Og som en major i Hjemmeværnet uofficielt sagde, så ville ”folk simpelthen ikke være i hjemmeværnet, hvis de ikke måtte have deres våben hjemme!” (fortsættes i nedennævnte folder.)

[1] Uddrag af folder, der udsendes medio februar 2012

[2] Demos Nyhedsbrev nr. 21

10-10-11 PET registeringer gået amok

Information bringer Jyllandspostens version, hvor Redox afsløringen af ORG. har en anden konklusion end den der har været bragt i Politiken.

Information bringer en artikel om samme emne.

Terrorforskere siger, at de intet ved om de højreradikale netværk.

DNF udtaler sig på deres hjemmeside om Redox.

Politiaktioner mod det højreradikale miljø gav penge i kampkassen.

31-08-11 PET ransagning sætter Redox i søgelyset .

31-08-11 Redox knyttes til terror og grov vold.

Redox driver klapjagt på højreradikale grupper.

Rapport om højre fløjen ligner journalistik

Barfod overvejer nye skridt mod højreradikale

Politisag mod Redox

David Gress føler sig misbrugt af ORG.