- Nuvel, havet består af dråber

Jørgen Jacobsens tale om besættelsen 1940-45. Holdt den 9. april 2006 ved åbningen af udstilling i bunkeren ved Engskolen på Vesterbro

Det er i dag 66 år siden, Danmark blev besat af den tyske nazisme. Jeg var dengang ikke noget barn - jeg fyldte 21 den 1. april 1940. Jeg husker tydeligt aftenen mellem 8. og 9. april. Radioavisen berettede om et tysk troppetransportskib, der var blevet torpederet i Kattegat - øjensynligt på vej til Norge. Min far og jeg så på hinanden: Hvad skulle det dér?

Det fik vi snart at vide. Næste morgen blev vi vækket af lavtflyvende tyske fly. Jeg cyklede rundt i byen. De tyske tropper blev modtaget - eller hvad skal man kalde det - af nysgerrige københavnere. Det gik fredeligt for sig. Et tysk militærorkester spillede under nysgerrig opmærksomhed. Piet Hein skrev i 1941 under navnet Kumbel et gruk, der lød således:

Et venligtsindet orkester ta´r stade ved rådhusets fod,

Og samler andægtige gæster, som standser - og tænker på noet .

For tonerne har denne dragende, ja rent ud besættende magt,

Og så er det særlig betagende med sådan et opbud af takt .

Men det kunne kun udkomme illegalt.

Nå, dette skal ikke være mine erindringer fra ungdommen. Men jeg vil gerne erindre om den vrede, der greb først og fremmest unge mennesker som mig, over den samarbejdspolitik, som de bestemmende voksne fandt var den rigtige politik. Og nægtes kan det ikke, at Danmark kom mere nådigt gennem besættelsen, end en modstand som i Norge ville have medført. Hvad var det så der var den i begyndelsen fåtallige modstandsbevægelses motiv?

Det gjorde Mogens Fogs illegale brev fra slutningen af 1942 rede for. Han imødegik fire synspunkter, som lå til grund for den førte politik:

For det første: "Det er kun kommunisterne, der er tilhængere af modstand". NEJ, siger Fog. Mange af forskellige politiske anskuelser har indset, at fronten mod nazismen må være en enhedsfront, en samling af alle kræfter, der siger: IKKE DETTE! FREMFOR ALT IKKE DETTE!

For det andet: "Hvorfor ikke stikke hovedet i busken og lade det hele drive over - de taber jo alligevel ." Og Fog svarer: Er vi virkelig så lurvede, at vi vil lade alle andre end os selv kæmpe for det, der er rigtigt? Det er måske mere følelsesmæssigt end fornuftbestemt. Men hjertet har sine grunde, og de er ikke altid i strid med intellektets.

For det tredje: "Det er så lidt, vi kan gøre". Fog svarer: Rigtigt, men hvis alle havde sagt det, var Hitler verdens herre i dag. Dråber i havet, siger De. Nuvel, havet består af dråber.

For det fjerde: Hvad danskerne gør i dag, bliver uden betydning for landets fremtidsskæbne". NEJ, siger Fog. I forhold til besættelsesmagten har vi kunnet konstatere små gevinster og store tab. Nu lever vi i retsløsheden og den begyndende terror.

Jeg har citeret dette så udførligt, fordi jeg er af den opfattelse, at hans ord også har bud til os i dag over 60 år efter. Nazismen er stadig aktiv - både åbenlyst og forklædt.

Når jeg gik ind i modstandsbevægelsen, var det en spontan reaktion på det følelsesmæssige plan mere ned på det forstandsmæssige. I nazismens teori og praksis var alt det koncentreret, som man ikke kunne leve videre med uden at gøre noget - hvis man ville bevare sin selvrespekt, hvis man ville kunne udholde at se sig selv i spejlet.

Selv om historien ikke gentager sig, er disse synspunkter stadig aktuelle. Vi må også være opmærksomme på, at kritik af samarbejdspolitikken og lovprisning af modstandsbevægelsen kan være et resultat af en skjult dagsorden.

Der er al mulig grund til, at vi benytter denne 9. april til at tænke os om.