Højreekstremistiske symboler Højreekstremistisk Streetwear
» Forside
» Om Demos
» Arkiv
» Temaer
» Nyhedsbrev
» Kvindegruppen
» Butikken
» Links 
» Kontakt
Demos
Postboks 1110
1009 K
Tlf. 35 35 12 12

demos@demos.dk

Højreekstremisme/Højrepopulisme DK og Udland

26.04.07
Dansk Folkeparti og Sverigesdemokraterne

Sverigesdemokraternes årsmøde, som skulle være afholdt i Danmark, fordi partiet ikke føler sig sikkerpå svensk jord, synes også at støde på vanskeligheder i Danmark. Læs mere her

20.04.07
Nyt voldeligt overfald i Århus

En bryllupsfest i Århus blev natten til lørdag 14. april angrebet af 15 højreekstremister fra Dansk Front og White Pride, der knuste ruder i festlokalet og angreb gæsterne med flasker og sten. Efter angrebet stak ekstremisterne af, skarpt forfulgt af bryllupsgæsterne. Ifølge øjenvidner var en af de mest aggressive Dansk Fronts Simon Jacobsen.

19.03.07
Dansk Front flyttede koncert til Sverige

Fire personer med tilknytning til Dansk Front blev natten til fredag anholdt med 60 totenschlägere - et livsfarligt slagvåben. De fire er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og kvalificeret vold. En af de anholdte var tysker, der nu er udvist. Anholdelserne skal ses i lyset af Dansk Fronts planlagte koncert i forsamlingshuset Kulsviergården i Alsønderup lørdag. Da forsamlingshuset fandt ud af hvem lokalerne var udlejet til, blev Dansk front nægtet adgang. Et Dansk Front medlem ringede tidligere til politiet og sagde "hvis I forpurrer vores koncert, så tager vi ind og banker de røde". Historien bekræftes overfor Politiken af Politiinspektør ved Nordsjællands Politi, Karl Erik Agerbo(17.03.07). Dansk Front flyttede i stedet sin fest til lokaler i nærheden af Helsingborg, hvor højreekstremister fra blandt andet Tyskland, Danmark og Sverige deltog.

09.03.07
Højreorienterede hooligans anholdt

29 højreorienterede hooligans blev anholdt præventivt i Odense, da de ville blande sig i en fredelig demonstration for Ungdomshuset.

08.03.07
Højreekstremister fra Danmark og Berlin overfalder aktivister på Nørrebro

Højreekstremisterne fotograferede, filmede og løb rundt i mindre grupper i sidegaderne og overfaldt aktivister. Samtidig undersøger de pressens billeder, og tager ud for at se om der er nogen de kan genkende for at give dem bank. Pressetalsmand for Københavns Politi, Flemming Steen Munch, bekræfter overfor nyhedsavisen(05.03.07) at han har hørt om episoder, men at politiet ikke kan dokumentere det.De to er genkendt fra Svendborg 10.juni 2006 og Rådhuspladsen 25.marts 2006.

Arkivforside Højreekstremisme/Højrepopulisme DK >13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1