05.08.2008
Endnu et White Pride medlem anholdt for overfald mod aktivist. To andre er allerede fængslet
En 19-årig mand sigtes for at have deltaget i overfald mod et ARN medlem på Århus Banegård.
29.07.08 :ARN medlem overfaldet af White Pride på Århus Banegård
En 25-årig AGF fan med tilknytning til White Pride er varetægtsfængslet i to uger. Han anses for at være hovedmanden bag et overfald på et medlem af Antiracistisk Netværk i Århus. Netværkets talsmand Peter Hegner Bonfils udtaler i en pressemeddelse:"Vi opfordrer politiet og retssystemet til at behandle denne sag som det, den er: et udslag af en højreekstrem politisk voldskampagne vendt mod den progressive bevægelse i Århus. (...) Den bedste modgift mod det højreekstreme projekt er solidaritet mellem folkeslag, kombineret med en håndfast afstandstagen fra de organiserede voldsracister" |