|
Højreekstremisme/Højrepopulisme DK og Udland |
28.02.07
Nazi-demonstranter til Khader foredrag
Da Naser Khader skulle holde foredrag i Kongsted forsamlingshus blev han mødt af 10-15 nazidemonstranter. I spidsen for demonstrationen var formanden for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse Jonni Hansen. I følge vagthavende hos Køge politi trængte enkelte nazister helt ind i forsamlingshuset. De fortrak da politiet mødte op. |
27.02.07
Tidligere leder af Dansk Front idømt otte måneders fængsel
Den tidligere talsmand for Dansk Front, Julius Børgesen, blev i dag ved byretten i Helsinge idømt otte måneders fængsel. Han blev dømt for ulovlig våbenbesiddelse, opfordring til vold mod indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, samt billligelse af brandattentatet mod integrationsminister Rikke Hvilshøjs hus. Julius Børgesen blev smidt ud af Dansk Front i oktober sidste år, men blev før jul valgt til talsmand for Frie Danske Nationalister, som han selv er blandt initiativtagerne til. |
19.02.07
Københavns Politi ignorede fodbold-racisme
FCK-spillere Razak Pimpong og Jamil Fearrington måtte gennem det meste af en træningskamp mod Lyngby lægge ører til en gruppe Lyngby-fans racistiske tilråb. Sektionsleder ved Københavns Politi John Lorentzen udtaler til ekstrabladet at det først var efter kampens afslutning, at hans betjente hørte de racistiske tilråb. Han indrømmer at betjentene i princippet burde skride ind overfor lovovertrædelsen, her kan sigtes og dømmes efter §266 B også kaldt racismeparagraffen, men man valgte af ressourcemæssige årsager at ignorere tilråbene! Læs mere om §266B i Demos Nyhedsbrev
27.02.07: Lyngby har af DBUs disciplinærudvalg fået en bøde på 5000,- . Udvalget kan i henhold til egne love straffe en klub med fratagelse af hjemmebanefordel, fratagelse af point, nedrykning og udelukkelse. I tilfælde af gentagelse kan den yderste konsekvens være at Lyngby ikke får lov at rykke op Super-ligaen. |
08.02.07
Politiet undersøger nye oplysninger i Kam-sag
Justistsminister Lene Espersen vil nu have politiet til at undersøge oplysninger om at Søren Kam skaffede navne og adresser på jøder i 1943. De nye oplysninger stammer fra Simon Wiesenthalcentret, der har afdækket at Søren Kam ved at skaffe navne og adresser, var afgørende for tyskernes forsøg på at udrydde jøderne fra Danmark.
Justitsministeren håber hermed at sagen om Kams udlevering til retsforfølgelse kan genoptages. |
Højreekstremisme/Højrepopulisme DK >8 7 6 5 4 3 2 1 |
|
|
|