Afpolitisering af sagen mod Breivik

Den største fare i retssagen mod Breivik er ikke spørgsmålet om han nogen sinde kommer på fri fod igen – det gør han ikke – uanset om han bliver dømt til tvungen psykiatrisk behandling eller til forvaring i fængsel. Det farlige er den afpolitisering af terroranslaget som sker gennem den position retspsykiatrien har fået i domsafgørelsen. Sagens højreekstreme grundlag forsvinder når alt handler om at han enten er skizofren paranoid, eller lider af en alvorlig narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Alle vidner bliver tolket op mod den ene eller anden diagnose, selv når vidnet udtaler sig om politiske bevægelser i det højreekstreme miljø.

Afpolitiseringen og psykiatriseringen af straffesagen mod Anders Behring Breivik betyder, at opgøret ikke får nogen politiske konsekvenser for de politiske partier, som nærer det ideologiske muslimhad og for den sump terroristen hentede sin samfunds forståelse fra.

I de første månederne efter terrorangrebet 22. juli i fjor, oplevede det populistiske højreparti Fremskrittspartiet, hvor Breivik var medlem og tillidsvalgt på et lavere niveau i sine unge år, en betydelig tilbagegang på meningsmålingerne, men med afpolitiseringen af sagen er Fremskrittspartiet nu tilbage som det tredje største parti i Norge.

Ved det næste parlamentsvalg ligger de faktisk til at komme i regering, på grund af deres samarbejde med det konservative parti Højre, og en tilnærmelse til det liberale parti Venstre, og ikke mindst på grund af stærk slitage på dagens rødgrønne regering, efter snart syv års regeringstid. 

Relaterede artikler Link til Breivik - jura og politisk galskab     Lillebjørn sang Regnbuebørn af Pete Seeger mod Breivik Breiviks manifest Kulturkonservativ terror i Oslo Tiltalen mod Breivik Foto: Fra Vepsen i Norge

Fremskrittspartiets arv

Der ligger selvfølgelig en sort historisk ironi i at Fremskrittspartiet, som i 1980- og tidlig 1990-tal først fik fremgang på sin lov-og-orden-politik mod samfundets udstødte og for eksempel påstanden om at BZ-bevægelsen og de autonome grupper var terrorister, - og derefter fik endnu større fremgang på indvandrerhetz og fremdyrkelse af frygten for muslimsk terrorisme – netop blev det parti, som gav politiske forklaringsmodeller og politiske positioner til manden, som senere blev Nordeuropas værste terrorist og børnemorder.

Men med retssagens afpolitisering får det ingen politisk konsekvens for Fremskrittspartiet, eller for den sags skyld for den udbredte heksejagt mod muslimer i hele Europa. Den fortsætter som hidtidigt.

Hvis en islamist havde udført et tilsvarende terroranslag i Norge som Anders Behring Breivik, ville der aldrig være blevet stillet spørgsmål om terroristens psykiske helse. Årsagen til terroren ville automatisk blive fundet i hele den islamske religion, og samfundets opgør med terroren ville ikke være isoleret til gerningsmanden, men ville have betydet et enormt pres mod alle norske muslimer og forfølgelse af ethvert udtryk for islam. Anders Behring Breivik derimod, ligner for meget os selv til at vi helt kan tro at han er del af et meget større politisk problem i Europa – han er jo gal!